FSL artikel

Meld pas med fingeren i vejret
(FS 01 – januar 2007)

Gør ingenting når du vil høres. En enkel aftale har givet mere dynamik og engagement i klassen

Tekst Thomas Kehlet, redaktør
»Jeg tror i al beskedenhed det kan blive stort det her,«, siger Thomas Søby i telefonen. Han er lærer på N. Kochs Skole i Århus og har givet undervisningen i nogle af de store klasser en saltvandsindsprøjtning ved at vende op og ned på nogle rutiner med en meget enkel formel: Lad være med at blafre ivrigt med fingeren i vejret hvis du gerne vil høres. Ræk kun fingeren op når du ikke vil høres.
»Det er langt billigere og mere effektivt end smartboards hvis man vil gøre klassen mere aktiv«, siger han. »Kom og kig«!
For sent med hånden oppe
Det kun få år gamle fysikauditorium ligger i kælderen. 9. B er i gang med den anden af de to fysiklektioner de har om torsdagen.
»Ja, Katrine!«, siger lærer Thomas Søby og kigger på pigen på den øverste række i fysikauditoriet. Han vil gerne have svar på hvilke stoffer på grundstofkortet der er radioaktive.

En fem-seks elever sidder med fingeren i vejret uden at virke særligt opsatte på at blive hørt. Katrine har som de fleste i klassen ikke fingeren i vejret.

Hun giver uden besvær et uddybende svar og svarer tillige på et tillægsspørgsmål. Man behøver ikke at være mange minutter i klassen for at fornemme at hun har godt styr på fysikken.

Thomas Søby trækker isotopkortet ned. Han tager en slurk kaffe inden højre hånds lillefinger glider hen over de grønne felter samtidig med at han forklarer at farven betyder at stoffet udsender betastråling.

»Hvad hedder de tre strålingstyper«? spørger han.

Et par hænder ryger op, men trækkes hurtigt ned, andre kommer lidt tøvende op.

»Ja!«, siger Thomas og får øjenkontakt med en elev som rækker hånden op i samme øjeblik.

»Jeg nåede at række hånden op«, skynder eleven sig at sige.

»Nej, du nåede det ikke«, siger Thomas med et smil. Eleven indser at han hænger på den og giver sig i kast med at svare så godt han kan.

»Alfa-, beta- og gammastråling eller sådan noget«, forsøger han sig.

»Ja, det er rigtigt«, opmuntrer Thomas Søby ham.
Ved mere end de viser
Thomas Søby har været lærer på N. Kochs Skole siden 1997 og underviser mest de store elever i 8.-10. klasse. Han har i nogen tid spekuleret over hvad man kan stille op med den gruppe af elever der er alt for passive i timerne. De får dårligere karakterer end de burde i de mundtlige fag. De kan mere end de viser, men lader ofte være med at markere fordi de ikke tror de kan sige nok. Det er blevet en dårlig vane for en del af eleverne ikke at sige noget i timerne, er hans erfaring. I cirka halvdelen af skole-hjem-samtalerne kommer det frem at eleven er træt af at være en stille genert pige eller en passiv dreng, er Thomas Søbys erfaring.
Det billede er der blevet vendt op og ned på siden Thomas Søby i de store klasser indførte det nye system. Som en del af det nye system er aftalen at hvis man vil spørge læreren om noget, markerer man med en flad hånd i vejret

Først var det en nødløsning, men sådan tænker Thomas Søby ikke mere:

»Det har en kraftig effekt på elevernes evne og vilje til at tage ansvar for deres egne læringsprocesser, og det er enkelt, med masser af umiddelbare fordele«.

Eleverne skal nu aktivt melde sig fra, i stedet for aktivt at skulle melde sig til. På den måde bliver de mere opmærksomme på deres egen indsats i timerne. Det er første skridt til at erkende nødvendigheden af at forbedre sig.

»Det er træls at skulle sidde med hånden oppe, og ingen har lyst til at få udstillet dovenskab. Hvorfor så ikke bare forbedre sig? Det er nu lettere ikke at markere og dermed være aktiv. Det har betydet at mange får sagt mere«, siger Thomas Søby.
Elever positive
Langt de fleste af eleverne er positive over for det nye system. Også en del af dem der var skeptiske i starten. Blandt andet er de lidt generte kommet meget mere med i timerne, er Thomas Søbys fornemmelse. Sebastian Billum-Jensen fra klassen bekræfter Søbys fornemmelse:
»Det er et genialt system. Man kan ikke bare sidde og ikke gøre noget. Det ændrer selvfølgelig ikke noget for alle, men jeg er klart blevet mere aktiv i timerne. Det samme system burde indføres også i de andre fag«.

Også Katrine Staub Larsen er positiv:

»Det er en rigtig god ide. Jeg ved ikke om det lige har hjulpet mig. Men jeg kan se at det hjælper andre, og det er jo klart at det ikke er så fedt at sidde med hånden oppe hele tiden«.

Sebastian Billum-Jensen og Katrine Staub Larsen synes ikke systemet er forvirrende. Heller ikke selv om det kun er i Thomas Søbys timer.

»Man ved bare at når det er Thomas' timer, så er det sådan det er«, siger Katrine Staub Larsen.
Klare signaler til læreren
En anden god erfaring ved systemet er at det bliver meget tydeligt for læreren om eleverne forstår hvad han siger:
»For læreren giver en skov af hænder et godt signal om at læreren skal gennemgå stoffet bedre«, siger Thomas Søby. Den øgede koncentration og aktivitet i klassen gør læreren bedre som underviser, mener han:

»For mig er det sådan at jeg har en tilbøjelighed til at blive mere doserende i min undervisning hvis jeg har en meget passiv klasse. Jo mere jeg doserer, jo mindre bidrager eleverne, og på den måde fastholder man dem i en passiv rolle«.

Thomas Søby erkender at systemet kan være hårdt for elever som helst vil gemme sig hele tiden og nu bliver nødt til at udstille sig selv.

»Er der nogle der har et problemer, følger vi jo op med elevsamtaler. Jeg kan også frede nogle ind i mellem så de ikke behøver sidde med hånden oppe hele tiden«.

Han mener ikke det er problem som er betinget af det ene eller andet system. Det nye system hjælper en stor gruppe:

»Lidt generte, men velforberedte elever, kan nu ikke blive beskyldt for at blære sig hvis de sidder med hånden oppe, og de meget aktive og velforberedte behøver nu ikke huske at række hånden op hele tiden. Det er også en hjælp for fagligt svage elever. Det er min oplevelse at de melder pas til de sværeste spørgsmål, men ikke de halvsvære. Her har de så chancen til, med støtte fra læreren selvfølgelig, at give deres bedste bud. Pointen er at det er vejen mod at forbedre sig i et fag, at komme i gang med det. At deltage aktivt«.
tke@fslnet.dk