|
|
Idé: Ræk hånden op hvis du vil melde pas !! Problem: Vi
har i de ældre klasser en ret stor del elever som egentlig gerne vil sige mere
end de gør i timerne (over 50%). De oplever selv at det er svært at komme af
med den dårlige vane at være passivt deltagende i timerne. Mange sidder og følger
med, men deltager ikke aktivt. De rækker sjældent hånden op, og siger kun nødigt
noget når de opfordres. Konsekvenserne
er: -
Eleverne får ikke de karakterer de har fortjent i de mundtlige fag. Det
faglige niveau er til stede, men kun i passiv form (jf. den passive/aktive
problematik fra bl.a. sprogundervisningen). -
Eleverne får ikke et optimalt udbytte af timerne. Når den tilegnede
viden ikke gøres aktiv, i læringsprocessen, bliver den ikke en del af elevens
”redskabssamling”, og den degenererer igen. -
Med en vane for at være passiv øges risikoen for at man tager på
mental vandretur. -
Timerne bliver ikke så gode, når det er læreren der skal være primus
motor hele tiden. Vi skal styre og lede, men det er velkendt at elevernes input
er en motiverende drivkraft for deres egen og deres kammeraters læring, udover
at det tilfører en dynamik til undervisningen som læreren ikke altid kan skabe
alene. Eleverne
skal markere med en finger når de ikke vil sige noget, og gøre
ingenting hvis de vil sige noget, når læreren spørger om noget, eller
emner debatteres. Alle
elever har til enhver tid lov til at melde pas overfor et stillet spørgsmål. Erfaringer
efter få timers arbejde med den nye metode: -
Mange flere ”markerer” at de vil svare på hvert spørgsmål. -
Alle er på i løbet af en time. -
De første par timers undren og utilfredshed med den nye metode blandt
enkelte elever, er hurtigt vendt til engagement. -
Også dem som egentlig ikke vil være det. De kan ikke selv lide at melde
pas hele tiden. Når de så kommer på, får de sagt nogle rigtig gode ting. -
Jeg er blevet overrasket over nogle elevers faglige niveau – det har været
højere end jeg troede hidtil. -
Vi når meget mere på en time, for koncentrationen er i top. -
Vi bliver nødt til at lave andre ting undervejs. Ingen kan holde fokus så
længe ad gangen, så det kræver af mig, at jeg er opmærksom på at tage en
pause ind i mellem. -
Her i starten skal jeg være meget tydelig i min undervisning, især når
har jeg stiller et spørgsmål, beder elever om at kommentere, eller gøre rede
for noget. -
De fagligt svage elever melder pas til de sværeste spørgsmål/kommentarer,
men ikke de halvsvære. Her har de så chancen til, med støtte fra mig selvfølgelig,
at give deres bedste bud. -
Aktivitetsniveauet er steget markant. -
Timerne er bedre og sjovere, eleverne lærer mere, og læreropgaven er
lettere at håndtere. Fordele
på sigt (tror jeg): For
de fagligt stærke og aktive elever: -
Deres hidtidige status som ”alene på toppen” brydes, og de får mere
kvalificeret fagligt modspil fra kammeraterne. For
de fagligt stærke og passive elever: -
Generthed overvindes -
Passiv viden aktiveres -
En vane for at være passiv i timerne brydes – langsomt men sikkert For
de fagligt svage og passive elever: -
De har en erfaring med at være stille for ikke at udstille deres faglige
svaghed. Men det har også den bivirkning, at de ikke kan komme ud af det
faglige standpunkt. Her er brug for hjælp, og det får de i form af støtte til
både at holde koncentrationen, samt at komme i gang med at bruge faget. For
de ikke-deltagende elever: -
De har egentlig ikke et ønske om at deltage, men det er ikke deres valg.
De skal støttes i at deltage. Det er vejen mod at forbedre sig. Alle ved at
noget man ikke forstår, heller ikke er interessant at deltage i. De har brug
for succesoplevelser. For
os alle: -
Timerne bliver endnu bedre og sjovere, eleverne lærer mere, og læreropgaven
bliver endnu lettere at håndtere. Ang.
elevernes ansvar for egen læringsproces: For
at kunne tage ansvar, må man som elev i hver eneste time kunne vælge hvordan
man vil deltage. Man har brug for selv at være opmærksom på ens egen
deltagelse i undervisningen. Deltager man eller ej? Hånden viser det ret
tydeligt. Det
er en efterhånden klassisk problemstilling at vi gerne ser at eleverne tager
ansvar, men oplever at kun få gør det optimalt. Er de reelt i stand til det?
Kan man som f.eks. 14-årig tage ansvaret for om man kunne deltage mere/bedre i
en tilfældig time. Mange elever mener, at de er med i hvad der foregår når de
er stille, og det er sikkert også delvist rigtigt, men de kan gøre det bedre. Metoden
er et reelt stykke værktøj eleven kan bruge til at måle sin egen indsats med,
og sammenligne den med kammeraternes. Eleverne
skal nu aktivt melde sig fra, i stedet for aktivt at skulle melde sig til.
Pointen er, at de er aktive i begge tilfælde. De er med i hvad der foregår.
Passivitet er ikke længere det samme som at melde fra, men at melde til. Elever
behøver nu ikke ”tage sig sammen” til at række hånden op. De er nu
automatisk meldt ind i undervisningen fra timens start. Det er en ændring af
den tidligere vedtagne læringskontrakt. Når
jeg som lærer skal differentiere undervisning, og støtte eleverne optimalt i
at holde fokus på undervisningen, har jeg brug for tydelige signaler, der fortæller
mig lige så snart en elev falder fra. En
skov af hænder, er nu et tydeligt signal om at eleverne har hørt efter,
men ikke har et godt svar. Det betyder jo så, at jeg skal gennemgå stoffet
mere/bedre. Det
bliver så nødvendigt på en anden måde at kunne signalere hvis man vil sige
noget som er "uden for nummer" (andre kommentarer, toiletbesøg m.m.). Eleverne
kan f.eks. række hele hånden op i det tilfælde. Det har den fordel at man
undgår situationen hvor læreren spørger klassen om noget, og tager en elev
med hånden oppe, som vil sige noget helt andet. Det kan nu komme bagefter. Til
slut: Vejen
mod at forbedre sig i et fag, er at komme i gang med det. At deltage aktivt. Det
er både lidt skræmmende og meget tankevækkende, at en så relativ simpel ændring
i vores måde at gøre tingene på, kan have så stor en effekt. Man
kan ikke undgå at spørge sig selv: Hvad kan vi ellers finde på? Thomas
Søby d.
27/1-07 Link: Dette skrev vores fagblad "Frie Skoler" om idéen Link: TV2 Østjylland bragte også et indslag om det d. 16/1-07. Se en kort version her
|